Vi mødes her hos os på L.A. Rings vej 28 kl. 8.30.
Når vi har sagt godmorgen og fået en dram, kører vi til Tange sø rasteplads ad rute 26.
Hvis det er dårligt vejr bliver det på Ans teltplads ca. 100 m før rastepladsen. Her mødes vi ca. kl. 9.30 og spiser morgenmad. Vi bruger ca. 45 min.
Efter morgenmaden kører vi til Aars via Viborg. Ved Viborg kører vi ad rute 13 og syd for Aars ad rute 29. Her ankommer vi ca. kl. 11.00. Aars museum har vi valgt for at vi skal se Per Kirkebys kunst og byggeri.
Vi har ikke bestilt en rundvisning, men dette kan gøres hvis der er stemning for det.
Vi kører fra Aars ca. kl. 12.30 med kurs mod Ålborg. Vi kører over Nibe ad rute 187 og 180 til Ålborg Vest. Her kører vi til Ålborg Streetfood Skudehavnsvej 35-37 hvor vi indtager vores frokost kl. ca. 13.30. Der er parkering i nærheden. Med hensyn til maden er der frit valg på alle hylderne.
Så kalder Hjørring med afgang fra Ålborg kl. 14.30. Fra Ålborg kører vi ad rute E39 med forventet ankomst til Hjørring ca. kl. 15.30. Vi skal bo på Hotel Phønix Hjørring, Jernbanegade 6, Hjørring.
Værelserne er klar til os kl. 15.00. Vel ankommet til hotellet mødes vi evt. på et værelse og får en øl, et glas vin eller vi kan gå i restauranten og få kaffe.
Kl. 18.00 er der Revy Anretning på Vendsyssel Teater Banegårdspladsen 4. Det tager kun nogle få minutter at gå fra hotellet til Teatret. Jeg vil stå i forhallen og tage imod Åse og Lars kl. 17.45.
Selve revyen stater kl. 20.00. God fornøjelse.
Efter revyen????
Næste morgen er der morgenmad fra kl. 6.30 til 9.30. Vi foreslår senest kl. 8.30. ( de særligt sultne kan jo bare starte kl. 6.30🙂) Da Vagn og jeg skal være tilbage i Aarhus senest kl. 16.00, mener vi at kl. 8.30 er passende.
Når vi har spist morgenmad, pakker vi bilerne og forventer at køre kl. 10.00 mod Hobro ad E45.
I Hobro finder vi Bie’s Bryghus & Restaurant, Adelgade 26, Hobro. Her indtager vi frokost efter eget valg. (måske vil restauranten gerne foreslå noget, når jeg bestiller bord, det hører i nærmere om på turen).
Opgaver:
Margit medbringer 2 kander kaffe og sukker.
Birgit medbringer 1 kande kaffe.
Lilian medbringer vores engangskrus, tallerkner osv. med. Det forlyder at Lilian har et par “gemmeøl” mv. som trænger til at blive drukket. (alt er velkommen)😉
Grethe medbringer morgenbrød, ost, marmelade, smør, pølse og mælk.
Vagn vil være vært med en Dr. Nielsen inden afgangen og medbringer en evt. rest til senere.